23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Vvs-grosist leverer fremgang

Et skarpt fokus på, at holde omkostningerne nede har givet vækst hos P. Hatten & Co








Svært marked











Svag forbedring















P. Hatten & Co
Mio. kroner2015/162014/15
Bruttofortjeneste38,737,8
Resultat af primær drift3,82,7
Årets resultat2,80,3
Egenkapital21,917,9
Soliditetsgrad (%)21,116,8


Regnskabet blev afsluttet 31. oktober 2016

Trods vanskelige markedsforhold og et fortsat lav aktivitetsniveau i byggeriet i selskabets markedsområde, har aktiviteten i P. Hatten & Co udviklet sig positivt. I det netop aflagte årsregnskab viser virksomheden, hvis hovedaktivitet er at drive engroshandel med stål, vvs-artikler og værktøj, en stigning i bruttofortjenesten fra 37,8 mio. kroner til 38,7 mio. kroner i perioden 2015/16. Årets resultat før skat viser et overskud på 3,3 mio. kroner og egenkapitalen er vokset med fire mio. kroner. Væksten i den Maribo-baserede virksomhed skyldes blandt andet, at der i regnskabsåret løbende har været arbejdet med at styrke salget, minimere lagerbindingen og optimere logistikken og bemandingen. Det har sikret selskabet fortsat lave omkostninger. Der er i årets løb desuden udviklet en ny webshop, som gik i luften i november sidste år. - Det er ikke noget let marked. Nogle snakker om, at vi er ude af krisen - og det er vi måske også - men der er sket en anden fordeling af væksten i Danmark. Den er primært koncentreret omkring København. Vi holder til i provinsen og der er markedet stadig ikke oppe. Vi har alligevel formået at forbedre resultatet, men vi er ikke der, hvor vi bør være, siger adm. direktør i P. Hatten & Co, Rune West Pedersen. Reduktionen i omkostninger og en generel optimering af selskabet, gør at P. Hatten & Co er godt rustet til de fremtidige markedsmæssige forhold, forklarer Rune West Pedersen. - Vi regner med, at kunne vise en svag forbedring. Vi har ikke de vilde vækstforventninger, men vi er mere positive end sidste år. Virksomheden har to ben - vvs-afdelingen , der har installatører som kunder og stål-afdeling, som blandt andet sælger til industrien. Det er især stålområdet, vi forventer vækst, da den ikke er så afhængig af byggebranchen, siger han. P. Hatten & Co vil i de kommende år fortsat have fokus på at styrke salgsindsatsen og optimere driften.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.153