Entreprenør O. Adsbøll & Sønner fra Kolding, der primært beskæftiger sig med total- og hovedentrepriser inden for bolig- og erhvervsbyggeri, har planer om at øge sine aktiviteter på Sjælland og opretter en ny afdeling med kontor på Amager. Det er den første afdeling uden for hovedkontoret.
I 2009 havde virksomheden første gang aktiviteter på Sjælland, og siden er det gået støt fremad. En ny afdeling skal bidrage til at fortsætte udviklingen.