Maskinbranchen regner med et stabilt år
Flere gode folk
Læs også:Branchen regner med et stabilt år
Læs også:Et år med vækst danner god bund for 2017Brancheforeningen Maskinleverandørerne vejrer morgenluft, når det gælder 2017. Man forventer, at det bliver et stabilt år, hvor der også skulle blive muligheder for at vækste lidt. Men formændene for begge sektioner i foreningen, henholdsvis Entreprenørsektionen og Park, Vej og Anlæg er forsigtige med at melde alt for optimistisk ud, når det gælder en prognose for 2017: - Det er sundt for maskinbranchen og således også for byggesektoren - som jo er blandt vore kunder, hvis vi kan få et stabilt år, hvor der også er mulighed for at vækste en smule og få en sund indtjening. Basis er der, hvor det er gået rimeligt gennem de sidste par år, og det varierer naturligvis rundt omkring, men det generelle billede er, at det har set fornuftigt ud, og at der er gode udsigter for, at 2017 også kan blive et fornuftigt år, siger Palle Kjærsgaard, der er formand for Entreprenørsektionen i Danske Maskinleverandører. - Udviklingen går jo sådan, at nogle storkunder rykker tættere på producenterne, og derfor skal vi som importører og forhandlere med med på forkant, når det sker. Vi skal tilbyde produkter, og her taler jeg ikke kun om selve maskinen, men om de services, der følger med. Det gælder blandt andet service og finansiering, siger han til Licitationen Byggeriets Dagblad. Et andet problem, som han omtaler, er rekruttering: - Vi skal arbejde på at få flere gode folk ind i branchen. Det kniber i øjeblikket, og kan være en væksthæmmer for at yde god service. Derfor skal vi arbejde med uddannelse og efteruddannelse, og det skal vi samarbejde mere om. Samtidig er der nogle store byggerier, som faktisk opretter egne værksteder. Her skal vi også kunne yde en konkurrencedygtig service, siger han til Licitationen. Hos sektion 2, Park, Vej og Anlæg, siger formanden Niels Kirkegaard: - Vi er forsigtigt optimistiske. Det lader til, at kommunerne er blevet lidt mere villige til at investere, og når jeg siger kommunerne, så gælder det jo også de virksomheder, som arbejder for kommunerne. - Det betyder en del, når vi taler om maskiner til drift og vedligehold af kommunale arealer, siger han til Licitationen. - Branchen får jo i år også Have & Landskab, hvor der bliver gjort et stort stykke arbejde for at det igen skal blive en stor og vellykket messe med en række nye tiltag, og det vil givetvis også trække en række forretningsmuligheder med sig, tilføjer han. " ". " ".