23948sdkhjf

Danske hoteller har gang i udvidelserne

Frem mod 2020 vil der blive bygget op mod 6.200 hotelværelser i Danmark, og flere projekter kan være på vej
Efter nogle svære år under finanskrisen er udviklingen vendt for de danske hoteller.

Flere overnatter, og derfor bliver der både bygget nyt og udvidet med flere værelser på eksisterende hoteller.

Frem mod 2020 er der ifølge en opgørelse fra hotellernes og restauranternes brancheforening, Horesta, på landsplan i gang med at blive bygget lige over 3.500 ekstra værelser.

Dertil kommer en række annoncerede projekter, og tælles de med, så når antallet af nye værelser op over 6.200 svarende til en potentiel stigning i værelseskapaciteten på 13 procent på landsplan.

De fleste værelser bliver bygget i København.

Opgørelsen viser, at der i 2017 alene i hovedstaden er projekter undervejs med i alt knap 1.620 værelser.

- Generelt kan man sige, at der er sket en kraftig vækst i turismen og hotelmarkedet, som skaber et behov for kapacitetsudvidelser. Der er generelt en rigtig flot belægning i København, og det gør det rentabelt at udvide, siger Christian Vitting Gregersen, politisk konsulent i Horesta, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Han peger desuden på, at prognoser viser, at der vil være en vækst i turismen på årligt tre-fire procent.

- Alene det gør, at der et stort behov for at udvide, siger han.

Entreprenør mærker det

Hos entreprenørvirksomheden Arpe & Kjeldsholm A/S mærker man, at der er gang i hotelmarkedet.

Virksomheden har længe gjort sig i hotel- og konferencebyggerier og har i øjeblikket gang i fire hotelprojekter i landets to største byer.

Det gælder Steelhouse i København og Wakeup Aarhus - begge for Arp-Hansen Hotel Group.

- Og så har vi to projekter, som vi projekterer på nu, så vi forventer os mere af området, siger Allan Arpe, partner i Arpe & Kjeldsholm A/S.

Netop Arp-Hansen Hotel Group er i front, når det gælder hoteludvidelser i 2017, skriver Finans.

Selskabet driver i forvejen 11 hoteller i København, hvor markedsandelen er på 22 procent, og de har appetit på mere.

- Der er fortsat muligheder for nye projekter i København, siger Dorte Krak, adm. direktør i Arp-Hansen Hotel Group til Finans.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126