23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Vandet venter ikke på en klageafgørelse

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad
Julefreden blev brudt i mange hjem omkring Roskilde Fjord, da stormen Urd for alvor fik sit tag på Danmark 2. juledag.

Det gav bange anelser til situationen tre år tidligere, hvor stormen Bodil valgte at lægge vejen forbi. Det var med store ødelæggelser til følge hos husejerne omkring Jyllinge Nordmark og Tangbjerg i henholdsvis Roskilde og Egedal kommuner, hvor mange familier blev tvunget fra hus og hjem, efter vandstanden i fjorden steg.

Så boligejerne var selvfølgelig bekymret over udsigten til endnu en omgang ødelæggelser, da det først trak op til storm i julen. Heldigvis var Urd langt mere nådig end Bodil ved beboerne omkring Roskilde Fjord.

Det er dog bekymrende, at planerne om en kystsikring langs Roskilde Fjord samler støv i Natur- og Miljøklagenævnet. De to kommuner har udfærdiget et kystsikringsprojekt finansieret af beboerne i områderne og kommunerne i fællesskab. Projektet er vedtaget af et flertal på 94 procent af de berørte grundejere, som i parentes bemærket jo har ansvaret for at beskytte sin ejendom ifølge Kystbeskyttelsesloven.

Men på grund af klager har projektet siden april sidste år ventet på en afgørelse fra klagenævnet. Den foreligger omkring april 2017 - altså en behandlingstid på godt et år.

Nu ville projektplanerne ikke have hjulpet på situationen 2. juledag, og alle parter skal selvfølgelig høres i sådanne sager. Men klageprocessen viser med al tydelighed, at Folketinget bør se på, om klagereglerne i disse sager skal ændres.

For vandet venter jo ikke på en afgørelse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.284