23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Munck Gruppen køber islandsk storentreprenør

Den fynske entreprenørvirksomhed vil med overtagelsen af LNS Saga udvide sit virkefelt betragteligt

Entreprenørvirksomheden Munck Gruppen fra Nyborg har været på storindkøb i Island og køber landets største entreprenør LNS Saga.

- Vi har gennem længere tid haft fokus på det skandinaviske marked, og med købet af LNS Saga kan vi for alvor cementere vores position i Island, Grønland, Færøerne og Norge, udtaler Munck Gruppens adm. direktør Hans Christian Munck i en pressemeddelse.

LNS Saga opnår i 2016 en omsætning på godt 800 mio. kroner og råder over knapt 400 medarbejdere. Det islandske entreprenørselskab har brede kompetencer inden for havnebyggeri, kystsikring, erhvervsbyggeri, lufthavne, tunnel- og vejbyggeri samt etablering af kraftværker, og Munck Gruppen udvider således sit virkefelt betragteligt.

- Vi får adgang til en række kompetencer og synergier, som vi kan bringe i spil ved fremtidige store, komplekse opgaver. LNS Saga et ungt selskab med en engageret medarbejderkreds og en erfaren ledelse, og vi har store forventninger til den fremtidige udvikling både i Island og det øvrige Norden, siger Hans Christian Munck

Det islandske opkøb ligger ifølge Munck Gruppen naturligt i tråd med virksomhedens vækststrategi og ønske om stigende aktivitet både i Danmark og i udlandet.

Selskabet havde før opkøbet en omsætning i 2015/16 på 1,6 mia. kroner og cirka 1.100 ansatte. Efter opkøbet beskæftiger Munck Gruppen godt 1.500 medarbejdere.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.081