De danske bygge- og anlægsvirksomheder er et stykke efter deres kollegaer på rådgivningssiden, når det kommer til niveauet af it-investeringer.
Det overrasker Lars Bork Hansen, divisionsdirektør for Design & Engineering i MT Højgaard.
- Jeg er overrasket over, at forskellen er så stor, som tallene giver udtryk for. Jeg oplever egentlig, at mange entreprenører bruger flere ressourcer på området. Særligt er der sket en del de sidste par år.