23948sdkhjf

Metrobyggeriet markerer julen

Metroarbejderne på Cityringen er glade for julen og har traditionen tro været kreative med sæsonudsmykningen
Hjemmebyggede juletræer pyntet med alt fra coladåser til hvide engangshandsker og snelandskaber med rensdyr og snemænd støbt i beton.

Julen nærmer sig med hastige skridt - også på metrobyggepladserne i København, hvor medarbejderne traditionen tro og på eget initiativ har været kreative med julepynten.

- Vi har gennem årene set, at metromedarbejderne også har stærke kreative kompetencer. I starten var det enkelte byggepladser, hvor der kom julepynt op. Typisk var det lavet af materialer fra byggepladsen. Nu har det spredt sig, og der er gået lidt konkurrence i, hvilken byggeplads der har den flotteste udsmykning eller det højeste juletræ. Selv på boremaskinen er der små julelys og et lille juletræ. Vi synes, det er et hyggeligt initiativ med den undergrundsjulestemning, medarbejderne spreder, oplyser Lise Hein, kommunikationschef i Metroselskabet, i en mail til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Juleferie i sigte

Under jorden bliver den kommende højtid markeret, når Cityringens tunnelboremaskiner inden længe går på en kort juleferie, inden de tager fat på at bore de sidste fem procent af den samlede tunnelstrækning.

Når Cityringen åbner i 2019, vil de 17 nye stationer blive forbundet af i alt 31 km. tunnel. Og med lidt mere end 95 procent af tunnelstrækningen boret, er der nu kun få måneders arbejde tilbage for de store maskiner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.299