REGION HOVEDSTADEN
LYNGBY-TAARBÆK
Trafikale forbedringerDer er udarbejdet trafikale skitser til trafikforbedrende tiltag langs Helsingørmotorvejen, som besluttet af Lyngby-Taarbæk Byråd for et års tid siden, og skitserne forelægges nu til godkendelse.
Skitserne vedrører blandt andet etablering af signalanlæg i krydset Klampenborgvej/Hjortekærsvej inklusive ombygning af krydset, fartdæmpning af Hjortekærsvej, etablering af rundkørsel i krydset Rævehøjvej/Eremitageparken, etablering af signalanlæg i krydset Klampenborgvej/Hvidegårdsparken/Trongårdsparken inklusive ombygning af krydset samt diverse trafikale tiltag i Trongårdsområdet og anlæg af fortov på Rævehøjvej.