23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Moe, Dansk Byggeri og Friis & Moltke
Moe

Mads Bæk Jensen, 34 år, er 1. december 2016 tiltrådt en stilling som projektleder i Aalborg Byggeri. Mads er uddannet civilingeniør og har ni års erfaring, alle årene som ingeniør og projektleder hos COWI.

Lasse Hedegaard Hansen, 24 år, er 1. december 2016 ansat som studentermedhjælper i Infrastruktur Aalborg. Lasse er kandidatstuderende på Aalborg Universitet, hvor han er færdig i 2018.

Dansk Byggeri

Knud Erik Stengaard, murerfirmaet Knud Erik Stengaard ApS i Salling, er valgt til bestyrelsen i Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland.

Efter flere år med tynde ordrebøger er det nu begyndt at gå den anden vej i bygge- og anlægsvirksomhederne i Midt- og Vestjylland, og der er nu udsigt til, at der bliver mangel på unge driftige mennesker, der gerne vil gøre karriere i byggebranchen. Netop det vil Knud Erik Stengaard arbejde for.

- Nu er der jo DM i Skills i Aalborg i slutningen af januar, og jeg håber, at rigtig mange af vores lokale folkeskoler allerede nu er i gang med at planlægge en tur forbi Gigantium, så eleverne kan få indblik i, hvad en erhvervsuddannelse er. Og så har vi fornøjelsen af DM i Skills i Herning i 2018. Det kommer vi også til at arbejde med til næste år.

Friis & Moltke

overtager 1. januar 2017 aktiviteterne i den københavnske tegnestue Morten Mygind Arkitekter MAA og ansætter samtidig Morten Mygind, ejer, som tegnestuechef i Friis & Moltkes afdeling i København. Ansættelsen sker i forlængelse af et længerevarende samarbejde mellem de to virksomheder. Morten etablerede egen tegnestue i 2009 på baggrund af en stor faglig ballast fra hans arbejde i flere byggeprojekter i ind- og udland for større danske arkitekttegnestuer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125