- Jeg tror, digitalisering og tidlig involvering bliver afgørende for, hvordan branchen udvikler sig i de kommende år.
Sådan siger Torben Bloch Nielsen, der kom til posten som direktør for Spæncom fra en stilling som divisionsdirektør hos entreprenørvirksomheden MT Højgaard den 1. juni i år.
- Nogle kunder bliver måske overraskede over, vi gerne vil involveres tidligere. Og så skal de lige vænne sig til, hvordan man handler sammen, hvis ikke det bare er en ren prisaftale. Men det er det rigtige at gøre. For hvis vi sidder sammen og kan putte vores viden ind i tingene, så får vi bare et bedre projekt.