Der er hård konkurrence i brolæggerbranchen, hvor marginalerne ofte er små, og der er kamp om medarbejderne.
Alligevel lykkedes det Roskilde-virksomheden P.P. Brolægning at tredoble indtjeningen i det seneste regnskabsår 2015/16, selv om omsætningen stagnerede. Det giver grobund for optimisme, fortæller direktør Lisette Bindslev Thomsen.