23948sdkhjf

Erstatning bliver nemmere at søge i konkurrencesager

Folketinget har vedtaget lovforslag, som gør det nemmere at søge erstatning i sager, hvor konkurrenceloven er overtrådt
En ny lov er på banen, der skal gøre det lettere for forbrugere, virksomheder og myndigheder at søge erstatning i sager, hvor konkurrenceretten er overtrådt.

Det kan for eksempel være i sager, hvor en forbruger eller virksomhed har betalt for meget for en vare på grund af karteldannelse og lignende.

Frem til nu har det været vanskeligt for de skadelidte at søge erstatning i de situationer - blandt andet fordi, det kan være vanskeligt at bevise, at man har lidt et tab, og hvor stort det påståede tab har været.

Det ændres altså med den nye lov, som opsætter regler for eksempelvis fremlæggelse af beviser, formodning for tab, beregning og betaling af renter og retten til fuld erstatning.

Desuden hæves forældelsesfristen for konkurrencesager fra tre til fem år.

- Med den nye lov implementerer vi et EU-direktiv, som gør det nemmere for forbrugere, virksomheder og myndigheder at få erstatning, hvis de har lidt et tab, fordi konkurrenceretten er blevet overtrådt. Det kommer ikke bare de enkelte skadelidte til gode, men understøtter også en effektiv konkurrence, som i sidste ende fører til lavere priser og et mere varieret udbud til gavn for alle danske forbrugere og virksomheder, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i en pressemeddelelse.

Den nye lov samler alle regler om erstatning i sager om overtrædelser af konkurrenceretten i ét fælles sæt regler.

Loven træder i kraft den 27. december 2016.

jsk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109