23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Om 100 dage er alting måske glemt

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad
Der er ingen tvivl om, at den nye VLAK-regering vil præstere bedre end den rene V-regering, som den afløser. Der er nemlig mange kreative ideer hos de to nye regeringspartier, som kan være med til at puste lidt liv i de kuldsejlede V-projekter.

Regeringsgrundlaget har da også fokus på at give erhvervslivet bedre vilkår, så væksthjulene for alvor får fat og trækker den danske økonomi og velfærd i den rigtige retning.

Som enhver ny regering skal denne regering da også bydes velkommen og først for alvor bedømmes efter de traditionelle 100 dage ved magten. Regeringsgrundlaget virker solidt, så den del af opgaven er allerede løst.

Det må dog være på sin plads at stille visse forventninger i forhold til den fremtidige udvikling i bygge- og anlægsbranchen. Her er forventninger nemlig klokkeklare: Det handler om stabilitet.

Ikke et eneste af de tiltag, som nævnes i regeringsgrundlaget tager udgangspunkt i en langsigtet model, hvor et velovervejet antal udbud af offentlige opgaver kan sikre den stabilitet, som for alvor kan øge effektiviteten og produktiviteten i branchen. I sidste ende handler det også om bygge- og anlægsbranchens konkurrenceevne både i udlandet, men ikke mindst på hjemmemarkedet.

Her ligger en opgave, som den nye transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen må tage fat på at løse - inden 100 dage.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142