Efter i lang tid at have bakset med at finde ud af reglerne omkring integrationsuddannelsen - også kaldet IGU-ordningen - har direktør i tømrer- og snedkervirksomheden PS Lundgaard A/S, Søren Lundgaard kastet håndklædet i ringen.
Han ville ellers gerne have haft en 34-årig syrisk flygtning ind i virksomheden som tømrer- arbejdsmand under IGU-ordningen, men det blev for besværligt og Søren Lundgaard kalder derfor ordningen for ’en gang makværk’.