23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om nye opgaver i Kolding, Hvidovre, Hadbjerg, Viborg, Aarhus, Roskilde, Viby, Sorø og Hvalsø




KOLDING























KOLDING



















HVIDOVRE































HADBJERG



















VIBORG















AARHUS



























ROSKILDE



























VIBY















SORØ















HVALSØ















REGION SYDDANMARK Facaderenovering Facaden på ejendommen Zahnsgade 53 og 57 i Kolding, som huser Dronning Dorothea Teateret, er i fare for at styrte sammen. Sætninger i bindingsværket gør, at der er fare for, at tavlerne og stolper kan falde ud og medføre sammenfald i facade og tag. Skaderne i facaden medfører forøget fugt i konstruktionen, hvilket giver øget risiko for svamp og råd og fremmer nedbrydningen af facaden. By- og udviklingsdirektøren foreslår derfor, at der gennemføres en renovering af facaden snarest muligt, og at der bevilges penge til opgaven. Opførelse af familieboliger Byrådet i Kolding Kommune har godkendt opførelsen af 35 familieboliger samt et fælleshus på en del af Kløvkærgrunden med en samlet anskaffelsessum på 72,9 mio. kroner. Byggetiden for projektet er 15 måneder med forventet fysisk byggestart på pladsen den 15. januar 2017 samt forventet aflevering den 15. april 2018. REGION HOVEDSTADEN Renovering af institution Teknik- og Miljøudvalget i Hvidovre Kommune anbefaler, at der til projekt 5787 Børnehuset Cirklen renovering gives tillæg til anlægsbevilling på 6,3 mio. kroner til udførelse af fase 1 og 2. Børnehuset Cirklen ligger på Høvedstensvej 48-50, hvor Hvidovre Kommune lejer bygningerne af Lejerbo. Kommunen står for den indvendige vedligeholdelse af bygningerne samt vedligeholdelse af terræn, mens Lejerbo har ansvar for den udvendige vedligeholdelse af bygningerne samt vedligeholdelse af tekniske installationer. Lejerbo vil, som en del af renoveringen, forestå udskiftning af taget på Cirklen for 4,7 mio. kroner. Renoveringen af Børnehuset Cirklen omfatter afdelingen Høvedstensvej 50, kaldet "Oasen", og er opdelt i to faser. Fase 1 omfatter ombygning/reorganisering af børnehusets ene tagetage, og fase 2 omfatter ombygning af tidligere personalerum i stueetagen i vuggestueafdeling til ét vuggestuegrupperum med plads til yderligere 12 børn. REGION MIDTJYLLAND Indretning af undervisningslokaler Teknik- og Miljøudvalget i Favrskov Kommune anbefaler, at forslag til lokalplan nr. 372 - Forsamlingshus og undervisningslokaler ved Bavnehøjvej i Hadbjerg og kommuneplantillæg nr. 21 fremlægges til høring. Formålet med lokalplanen er at åbne mulighed for at anvende bebyggelsen til undervisningsformål, samtidig med at der er forsamlingshus i en del af bebyggelsen. Planen er udarbejdet på baggrund af en ansøgning fra Fonden Kanonen, som ønsker at indrette den gamle brugsforretning til en privat skole for 20 børn og unge fra Kanonens socialpædagogiske opholdssteder. Skolen indrettes i de eksisterende bygninger, og eneste tilbygning vil være en ny garage. Opførelse af etageboliger Lokalplan nr. 440 og kommuneplantillæg nr. 30 er nu endelig vedtaget af Viborg Byråd. Lokalplanen er udarbejdet for at give mulighed for at udvikle en ejendom syd for Søndersø, som i dag er i forfald. Lokalplanen giver mulighed for at opføre en bebyggelse med etageboliger og rækkehuse tilbagetrukket fra Søndersø i samspil med det bevaringsværdige stuehus. Desuden muliggør lokalplanen genopførelse af stald/ladebygningen med overordnet samme hovedform og grundrids som den eksisterende bygning. Opførelse af ungdomsboliger Lokalplan 1002, Ungdomsboliger ved Vikærsvej i Vejlby og et tilhørende kommuneplantillæg giver mulighed for at opføre en række nye ungdomsboliger. Lokalplanen gælder for et område på hjørnet af Frijsenborgvej og Vikærsvej i det nordlige Aarhus. Området ligger i yderkanten af Arbejdernes Andelsboligforening, Veriparken, afdeling 40, der er et boligområde med syv-etagers blokke. Udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg er sket efter anmodning fra Arbejdernes Andelsboligforening, der ønsker at få mulighed for at bygge cirka 60 ungdomsboliger. REGION SJÆLLAND Boligbebyggelse i to til fem etager Plan- og Teknikudvalget i Roskilde Kommune anbefaler, at forslag til lokalplan 650 for boliger på det tidligere skoleslagteri og et tilhørende forslag til kommuneplantillæg godkendes og fremlægges i offentlig høring fra 9. december til 3. februar, og at der holdes borgermøde om planerne den 10. januar. Lokalplanen skal sikre, at området kan udvikle sig til et levende, attraktivt og sammenhængende kvarter med gode forbindelser til den omkringliggende by i overensstemmelse med byrådets samlede strategi for at udvikle en dynamisk bymidte. Lokalplanen muliggør, at der kan opføres en ny boligbebyggelse i to til fem etager på slagterigrunden, hvor bevaringsværdige historiske bygninger bevares og genanvendes. Lokalplanen stiller krav om, at boligerne skal suppleres med andre former for anvendelser i stueetagerne ud mod centrale gader og pladser i området. De eksisterede bygninger mod jernbanen og rejsestalden bevares og kan anvendes til kulturelle formål mm. Sammen med boligerne og frivillighedscentret i det gamle Tinghus skal det skabe en unik bydel med liv og fællesskab. Indretning af boliger Plan- og Teknikudvalget i Roskilde Kommune har godkendt et forslag til tillæg 1 til lokalplan 67 for Viby Bymidte, som herefter fremlægges til offentlig høring. To lokale erhvervsdrivende har udtrykt ønske om, at der på en del af Søndergade gives mulighed for etablering af boliger i stueetagen. Dette kræver et tillæg til den eksisterende lokalplan 67 for Viby Bymidte. Etablering af bo- og behandlingssted Kongskilde Friluftsgård i Sorø er blevet solgt til Solutio Ejendomme Aps. Den nye ejers advokat har anmodet Sorø Kommune om at igangsætte en planproces, der blandt andet gør det muligt at etablere et bo- og behandlingssted på ejendommen for personer med særligt krævende psykiske og sociale problemstillinger. Den ønskede anvendelse af ejendommen kræver, at der udarbejdes et kommuneplantillæg og en ny lokalplan for ejendommen, der udvider mulighederne for dens anvendelse. Opførelse af syv boliger Tegnestuen Lejre har på vegne af ejerne fremsendt en ny anmodning om udarbejdelse af en lokalplan for Vestergade 5 - Ballonfabrikken til Lejre Kommune. Lokalplanen skal gøre det muligt at opføre syv boliger på stedet. På ejendommen Vestergade 5 i Hvalsø ligger der i dag en forfalden erhvervsbygning - også kaldet Ballonfabrikken. De nye boliger bliver ifølge planerne i halvandet plan med røde tagsten og facader af røde eller gule sten. Boligerne bliver cirka 120 kvm store, og til hver bolig vil der blive opført en carport og et skur på tilsammen cirka 22 kvm.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.125