23948sdkhjf

Renoveret silo får intelligente hjem

En række beboere i en ombygget kornsilo kan se frem til at flytte ind i et hjem med intelligent styring af lys, el og varme
Forestil dig at du hver morgen bliver vækket af blidt sol-lys, når dine persienner i soveværelset automatisk lukker dagslyset ind klokken 7.00. Samtidig starter dit musikanlæg, og et svagt lys tænder automatisk omkring dig.

Scenariet er bare ét af mange, som beboere i de tre øverste etager i den gamle DLG kornsilo Frihavnstårnet i Nordhavn i København kan se frem til, når de tager deres nye lejlighed med bygningsautomation i brug.

- Boligen er ved at undergå samme udvikling, som vi har set med telefonen. Den bliver i stigende grad digital, koblet til internettet ved hjælp af bygningsautomation. Dermed åbnes der for løbende at tilføje nye funktionaliteter, som øger komforten. Samtidig bliver boligen en aktiv medspiller i vores energisystem, der i stigende grad forudsætter mere fleksibilitet hos forbrugerne, fortæller Allan Andreasen der er forretningsdirektør i ABB’s Electrification Products’ division, i en pressemeddelelse.

Et laboratorium

ABB har stået for el-systemet i de nye boliger i Århusgadekvarteret i Nordhavn, der er udvikles af udviklingsselskabet By & Havn med sigte på at skabe en bæredygtig bydel.

By & Havn har givet grøn lys til, at kvarteret også kan fungere som storbylaboratorium for udvikling og demonstration af fremtidens energiløsninger.

Det sker i form af det fire-årige projekt "EnergyLab Nordhavn", hvor en lang række aktører i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og ingeniørvirksomheden Balslev demonstrerer fremtidens energisystemer.

Her spiller bygningsautomation, som integrerer alle tekniske installationer i lejligheden, en vigtig rolle som kommunikationsled mellem forbruger og energisystem.

- I de kommende år vil energiproduktionen i stigende grad svinge på grund af større mængder sol- og vindenergi.

Forbrugsmønstrene vil også ændre sig, da bygninger i stigende grad vil være automatiseret med kommunikationslinje til det øvrige energisystem, og dermed er der åbent for mere fleksibilitet, forklarer Allan Andreasen og fortsætter:

- Når vi indsamler forbrugsdata på el og fjernvarme, er det for at finde modeller for, hvordan vi kan skabe det dynamiske energimarked, hvor produktion, distribution, forbrug og ikke mindst lagring af energi kan inddrages i ét sammenhængende system uden at nogen mærker nogen forandringer eller selv skal gøre noget aktivt

Fremsynet projekt

Bygherre på Frihavnstårnet er ejendomsudvikleren Boll+ og adm. direktør Morten Boll, ser flere gevinster ved at gøre lejlighederne intelligente.

- Det er et spændende fremsynet projekt, som jeg meget gerne deltager i. Det giver både min organisation ny viden om muligheder inden for smart styring af boliger, og samtidig får en række beboere inddraget moderne teknologi i deres nye bolig, siger Morten Boll.

brahe
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127