23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Havneområde i grøn forvandling

Haderslev-kvarter bliver langt mere levende, hvis det står til arkitekterne fra Bcva

Arkitektvirksomheden Bcva har vundet en stor klimatilpasnings- og byudviklingsopgave for forvandling af området omkring Jomfrustien i Haderslev.

Vinderforslaget vil med tre greb imødekomme områdets udfordringer:

Byens nedlagte jernbanestrækning skal omdannes til supercykelsti mens de enorme parkeringsarealer omdisponeres. Dermed bliver der plads til en samlende grøn park, der kan absorbere regnvand fra oplandet, mens den trafikerede vej forvandles til en attraktiv promenade med fællesarealer.

Busstationen flytter ind i den vestlige del af parken, så ankomsten til Haderslev fremover sker i et åbent og grønt område.

Ved den østlige del, hvor parken møder havnen, foreslås en ny havnetrappe, et fjordbad samt en ny publikumsmagnet ’Ny Hansborg’, som kunne være et vandkulturhus, et maritimt ungdomscenter eller noget lignende med relation til vandet.

Arkitekterne har også foreslået en markant og langsigtet fortætningsstrategi, som gennem delvise nedrivninger og etablering af nye bebyggelser vil skabe en klar og defineret bykant mod den nye promenadesti og parken.

Arkitektfirmaet har erfaringer fra lignende komplekse udviklingsprojekter i Brøndby, Aarhus og Næstved. Alligevel skiller opgaven sig ud:

- Netop denne forvandlingsplan indeholder byudvikling i alle skalatrin: Byfortætning, byrum, rekreativ regnvandshåndtering, infrastruktur og elementer der giver mere aktivitet, siger Arne Cermak Nielsen, arkitekt og partner i BCVA

Byrådet forventer at tage stilling til den endelige masterplan inden udløbet af 2017.

kargaard
BREAKING
{{ article.headline }}
0.188|instance-web02