23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Stabil vækst skal sikre opsvinget

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad
Hvis det økonomiske opsving skal gribes og udvikles til et vedvarende opsving, så er et af nøgleordene stabilitet. Det stiller store krav og forventninger til politikerne, der sidder med de værktøjer som gør det muligt at justere opsvinget, så det ikke løber løbsk eller taber pusten.

Kravet om stabilitet kommer især fra bygge- og anlægssektoren.

I dagens avis gør både Dansk Byggeri og 3F opmærksom på, at en kontrolleret og stabil økonomisk vækst er udgangspunktet for, at opsvinget for alvor bider sig fast. Der er forskel på hvor høj grad af styring arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne ønsker sig. Men begge parter udfordrer politikernes evner og visioner for en samfundsudvikling som sikrer høj velfærd blandt andet gennem økonomisk vækst og et stabilt arbejdsmarked, hvor der er en fornuftig balance mellem udbud og efterspørgsel på arbejdskraft.

Det kan naturligvis virke naivt at appellere til politikernes evner og visioner netop når det gælder om at skabe stabilitet. Den politiske krigsdans om finansloven og 2025-planen og de enkelte politikeres udflugter på egne kæpheste er ikke det optimale udgangspunkt for en stabil og velovervejet politik.

Bygge- og anlægsbranchen kan derfor blot håbe, at ansvarlige politikere træder i karakter og formår at træffe beslutninger, som kan skabe rammerne om den stabilitet som er så afgørende for, at det økonomiske opsving får mulighed for at bide sig fast.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11