Amager Bakke er ved at nå toppen
REPORTAGE: Byggeriet af Københavns nye affaldsbaserede energianlæg er i den afsluttende fase, og snart følger skibakke-arbejderne på taget
Forsinkelse øger budget
Tre mio. arbejdstimer
Kun mindre skader
Der er ikke langt til målet. Godt et år efter rejsegildet og godt tre år og otte måneder efter første spadestik på Amager Bakke står det nye affaldsbaserede energianlæg næsten klar. Og udsigten fra toppen er bjergtagende. Øresundsbroen og Amager Strandpark til højre mod syd, Refshaleøen og Nordhavnen til venstre mod nord og Storkøbenhavn i baghaven mod vest, når man vel og mærke står med anlæggets skorsten i ryggen. Selv flere af byggearbejderne, der har deres daglige gang på pladsen, kan ikke dy sig og bruger en del af deres pause på at nyde havudsigten mod øst. - Når man står heroppe, så er det med stolthed. Vi er nået langt, og det er sket i fællesskab. Der er lagt meget tid, energi og mange kræfter her, siger Lars Juel Rasmussen, projektchef hos Amager Ressource Center (ARC), der er bygherre på projektet. Han oplyser over for Licitationen - Byggeriets Dagblad, at man er 95 procent færdig med energianlægget. - Vi går mod slutningen og er i gang med den afsluttende montage og den kolde idriftsættelse, siger han og henviser til test af eksempelvis de mange kabler, ledninger og signaler, der skal til, før anlægget virker. Dertil kommer den varme idriftsættelse, hvor anlægget testes med olie og affald, som sættes i gang i første kvartal 2017, og en efterfølgende tre måneders prøvedrift for at sikre, at anlægget kører optimalt. I medio 2017 er anlægget efter planen fuldstændig færdigt og arbejdet med at etablere blandt andet en skibakke på toppen kan gå i gang. Arbejderne her ventes færdige i slutningen af 2017 og har et budget på 82,4 mio. kroner, som ejerkommunerne bag Amager Bakke og en række fonde står bag. Processen med at færdiggøre selve anlægget er lidt forsinket som følge af nogle fejlberegninger fra byggeriets store kedelleverandør, Vølund. Man havde regnet med at kunne begynde at brænde affald allerede i slutningen af 2016, fortæller Lars Juel Rasmussen. - Vi havde styret efter at være færdige med bygningen seks-syv måneder før, siger han og påpeger, at der er tale om nogle fejberegninger på nogle trykbærende rør. Men det kører på skinner nu, siger han. Lars Juel Rasmussen oplyser, at man på grund af forsinkelsen har haft yderligere omkostninger til eksempelvis drift af byggepladsen, der gør, at der har været behov for at øge det samlede budget for energianlægget fra 3,859 mia. kroner til 3,994 mia. kroner. Når det gælder energianlægget, så bliver det 220 meter langt, 60 meter bredt og 85 meter højt og har en skorsten, der hænger på siden 60 meter over jorden og rækker 65 meter op. En montage, der ikke har været helt nem. Skorstenen er løftet op i seks sektioner og hænger med tre beslag, fortæller Lars Juel Rasmussen. En af udfordringerne i byggeriet har især været blæst. I den store montageperiode fra medio 2015 til medio 2016 har man cirka hver anden - tredje dag ikke kunnet løfte. - Så når man endelig havde en god vinddag, ville alle løfte, siger han. - Generelt er det et meget komplekst byggeri med mange leverancer. Det er et stort projekt og en stor koordineringsopgave, fortsætter Lars Juel Rasmussen og fremhæver også selve kombinationen af et energianlæg med et rekreativt anlæg på toppen som en spændende udfordring. Han oplyser, at byggeriet har rundet de tre mio. arbejdstimer, og går man rundt på byggepladsen, så summer bygningen stadig af liv. Der bliver arbejdet med alt fra tests ved computere til brænding af tappap. Og man bliver mødt af mange forskellige sprog rundt om på pladsen - hele 6.000 mand har været inde over byggeriet indtil nu, og de repræsenterer stort set hele Europa, fortæller Lars Juel Rasmussen. I alt har der været omkring 20 udbud på tale på bygningen, hvor den største entreprise er på godt en mia. kroner og den mindste på fire mio. kroner. Af store aktører nævner projektchefen udover Vølund blandt andre franske LAB, der står for miljøanlægget, Siemens, der står for turbine og el- styringen, Züblin Stahlbau, der står for stålbyggeriet og tjekkiske Sipral, der står for aluminiumsfacaden. Så det er en international byggeplads, og ser man på antallet af ulykker, har byggeriet været forskånet for de mest alvorlige af slagsen. I alt har der indtil nu været 15 ulykker med fravær. - Det er selvfølgelig 15 for mange, men heldigvis er der tale om mindre ulykker som fingerskader og forstuvede ankler, fortæller Lars Juel Rasmussen, der ikke får mulighed for at følge byggeriet helt til dørs. Som Licitationen - Byggeriets Dagblad tidligere har skrevet, starter Lars Juel Rasmussen i det kommende år i nyt job som generel manager for kraftværksspecialisten BWSC’s Contract Management-afdeling. Det hænger sammen med, at man havde regnet med at stå med en færdig bygning i slutningen af 2016, fortæller han. Lars Juel Rasmussen afløses af afdelingsleder Ole Poulsen fra Rambøll, som har været med på Amager Bakke-projektet fra starten.
BREAKING