23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Byer med vokseværk kræver store tanker

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad
På konferencen Urbanization & Exports, som holdes i København i dag, sættes der bl.a. fokus på mulighederne for at gøre bæredygtige byer til en unik dansk eksportvare.

Frem mod 2050 vokser verdens byer med mere end tre mia. mennesker. Det betyder, at 70 procent af verdens befolkning bor i byer i 2050. I dag er det ca. 54 procent.

Det skaber nogle helt specielle behov for at udvikle bæredygtige løsninger, så de hastigt voksende byer så at sige kan hænge sammen, uden at infrastrukturen bryder ned, eller byboerne går til i forurening. Blot for at næve et par af de problemer, som byerne allerede slås med i dag.

Hertil kommer så blandt andet den voldsomme efterspørgsel på energi, rent vand, fødevarer, affaldshåndtering og alle de andre ting, som skal få mega-bysamfundene til at hænge sammen.

Der er for alvor brug for at tage den store tænkehat på. Både for at udvikle konkrete løsninger, men også for at knytte bånd til embedsmænd og politikere i de hastigt voksende bysamfund overalt i verden.

Det siger noget om potentialet for danske virksomheder, at 60 procent af de områder, der forventes at være byområder allerede i 2030, stadig ikke er bygget. Det vurderes samtidig, at der frem mod 2060 skal opføres en mia. nye boligenheder for at huse verdens voksende befolkning.

Så urbanisering er helt sikkert et markedssegment, som er værd at kaste sig over.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142