Tallene taler for sig selv: Med 7.394 deltagere og en besøgsfremgang på 31 procent er der ingen tvivl om, at bæredygtige visioner og grønne byggeprodukter, som Building Green-messen i Forum i sidste uge dannede ramme om, er blevet en del af hverdagen i byggeriet.
- Materialer, teknologi og metoder, der gør bygninger mere miljøvenlige og energieffektive, er blevet en megatrend i byggeriet, siger Building Greens salgs- og marketingchef Sarah Elhauge oven på de to travle dage hvor de 7.394 deltagere lagde vejen forbi.