23948sdkhjf

Aalborg Portland reducerer energiforbruget

Cementproducenten har de seneste fem år investeret mere end 200 mio. kroner i klima- og miljøforbedringer
Cementproducenten Aalborg Portland har i perioden fra 2011-2015 investeret ikke mindre end 213,3 mio. kroner i klima- og miljøforbedringer, og det giver nu betydelige afkast i form af et markant mindre energi- og ressourceforbrug.

Ifølge Aalborg Portlands netop offentliggjorte grønne regnskab for 2015 har fabrikken i Aalborg i 2015 produceret 1.970.000 tons cement og anvendt godt 257.000 MWh el samt godt 380.000 tons konventionelle og alternative brændsler i produktionen.

Bag tallene ligger en lang række forbedringer og teknologiske landvindinger, og virksomheden har da også en klar målsætning om at begrænse elforbruget og at øge anvendelsen af både alternative brændsler og råmaterialer:

- Hos Aalborg Portland har vi en lang tradition for konstant at revurdere og forsøge at gøre tingene lidt bedre. I de seneste år har vi sat yderligere fart på miljø- og energiinvesteringerne, og vi anvendte 49,4 mio. kroner til formålet alene i 2015, forklarer miljø- og energichef Henriette Charlotte Nikolajsen i en pressemeddelelse.

Mindre kul og olie

Reduktion af forbruget af kul og olie er et højt prioriteret område for Aalborg Portland. Eksempelvis er Aalborg Portlands samlede forbrug af fuelolie faldet fra godt 7.200 tons i 2011 til 4.600 i 2015 svarende til et fald på 36 procent.

Kul og olie udgør således en mindre og mindre del af de energiressourcer, som anvendes til opvarmning af de store cementovne, til fordel for alternative brændsler. I 2011 udgjorde disse alternative brændsler 23 procent af den samlede brændselstonnage. I 2015 var dette tal steget til 33 procent.

Kridt, ler og sand har udgjort de primære råmaterialer til fremstilling af cement, men også dette har Aalborg Portland ændret. Det sker dels for at begrænse forbruget af de naturlige forekomster og dels for at optage restprodukter og affald fra andre industrier:

Grønnere fremstilling

I de kommende år vil Aalborg Portland tage yderligere skridt i retning af grøn cementfremstilling.

Cementproducenten har blandt andet en strategisk målsætning om at udvikle nye cementtyper, der kan fremstilles med et lavere energiforbrug og med mindre CO2-udledning.

I et forsøgsprojekt kaldet Grøn Beton II erstattes en del af klinkerne med grå mikrofiller og brændt ler, og herved kan udledningen af CO2 reduceres med ikke mindre end 18 procent.

Projektet er fortsat på laboratoriestadiet, men resultaterne har været gode, og cementen er allerede afprøvet i beton i fuld skala.

brahe
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Gamle kontrakter og kvalitetskrav gør bæredygtighed til en udfordring på Femern
Ung møbelsnedker vinder konkurrence med fotogent renæssance-håndværk
Konservative og DF vil alligevel ikke sælge flådestation ved Nyholm
Se listen: Byggeriet tjente styrtende og postede milliarder i statskassen
Stort datacenter på vej til Nordjylland
Arkitektdirektør har ny omsætningsrekord i sigte
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Building Supply DK
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Motor-magasinet

Send til en kollega

0.141