23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Konkurs-rekord er ikke en katastrofe

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad
Man behøver bare at sætte sig ind i bilen og ramme de store indfaldsveje mod København omkring kl. 06.00 for ved selvsyn at forvisse sig om, at der er rigtig god gang i bygge- og anlægsbranchen. Hver anden bil på vejen er en kassevogn med én eller flere håndværkere på vej mod dagens dont. Vil man have yderligere bevis på, at der er høj aktivitet i byggeriet, kan man tage en tur rundt i hovedstaden og konstaterer, at der nærmest bygges på hvert andet gadehjørne.

Alle analyser, prognoser og statistikker viser samtidig, at den høje aktivitet fortsætter.

Desværre viser statistikkerne også, at antallet af konkurser i bygge- og anlægsbranchen stiger eksplosivt, og at 2016 ender med at bliver et rent knockout år. Faktisk kan det ende med, at 2016 bliver det værste år siden 2010, når det gælder antallet af virksomheder i bygge- og anlægsbranchen.

Man kan godt undre sig over, at konkursstatistikken har en kurve, som er lige så stejl som stigningen i aktivitetsniveauet. Ifølge Dansk Byggeri, så er den hårde konkurrence med til at få nogle af virksomhederne til at bukke under, mens andre må dreje nøglen i kølvandet på, at Skat har fået gang i inddrivelsessystemet og nu er blevet mere effektive til at inddrive gammel gæld.

Selvom enhver konkurs ofte gemmer på en tragedie, så er det store antal af konkurser i byggeriet i 2016 altså ikke et udtryk for lav aktivitet. Og det giver trods alt et andet perspektiv og lidt mere ro i maven.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11