23948sdkhjf

- Byggeriet er en nøgleaktør i den grønne omstilling

Connie Hedegaard åbnede den hidtil største og mest omfattende Building Green-messe.
Onsdag morgen klokken 9 slog Forum København dørene op til den sjette udgave af Building Green. Forude venter to tætpakkede dage med fokus på bæredygtige løsninger til byggeriet.

Connie Hedegaard, formand for tænketanken Concito, indtog hovedscenen som den første, og brugte blandt andet sin åbningstale til at efterlyse større grønne ambitioner blandt politikerne på Christiansborg.

- Vi ser en tendens til, at politik er kortsigtet, men vi har behov for, at der træffe beslutninger, som er fornuftige på lang sigt, og ikke billigst her og nu. I vores samfund sker de store ændringer først, når det kan betale sig. Vi vil alle sammen gerne en masse gode ting, men skal omstillingen tage fart, må der tænkes nyt på den økonomiske front, sagde Connie Hedegaard.

Trængsel fra morgenstunden
Med et udsolgt udstillerareal og et tæt pakket program med over 125 talere fordelt på flere scener forventes Building Green at blive besøgt af tusindvis af arkitekter, ingeniører, bygherrer og andre interessenter i løbet af de næste to dage.

Således har Building Green i år sat ny rekord i antallet af forhåndstilmeldinger, og der var trængsel ved indgangen fra morgenstunden.

- Årets Building Green-program er det største og mest omfattende, vi har haft hidtil. Der er masser af viden, inspiration, debatoplæg og oplevelser de næste to dage, ikke kun for de projekterende i byggeriet, men i høj grad også for bygherrerne, siger projektleder Sarah Elhauge.

Det svære arbejde kommer nu
Som noget nyt sætter Building Green i år ikke blot fokus på bygninger, men placerer også bygningerne i sammenhæng med det omgivende bebyggede miljø under temaet ”byggeriet i det bæredygtige byrum”.

Byer og bygninger sætter rammerne for alle menneskers hverdag, og Connie Hedegaard efterlod heller ingen tvivl om, at hun ser byggeriet som en absolut nøgleaktør i den grønne omstilling. Men branchens aktører skal have arbejdshandskerne på, hvis vi som samfund skal nå vores klimamål:

- Der er ingen tvivl om, at det svære arbejde kommer nu. Der har længe været fokus på energi, men det er inden for transport, landbrug og byggeri, at de store slag skal slås i de kommende år, sagde den tidligere klimakommisær.

Building Green 2016 finder sted i Forum i København d. 2.-3. november, begge dage fra kl. 9 til kl. 17, og der er gratis entré.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109