23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

DAGENS LEDER: Rådgivere skal også skyde drømme ned

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad

Foreningen af Rådgivende Ingeniørers (FRI) informationschef, Inge Ebbensgaard skyder fra hoften i et debatindlæg her i avisen i dag (side 9) om rådgiverens erfaringer og forventninger til samarbejdet med bygherrerne. Men selvom hun skyder fra hoften, så rammer hun plet i sin konstruktive kritik. For hvordan i alverden kan det være, at store offentlige byggeprojekter nærmest som ved en naturlov ender med budgetoverskridelser og konflikter om proces og kvalitet?

Svaret er ganske enkelt: Rådgiverne og bygherrerne, som begge burde have det som topprioritet at skabe en effektiv byggeproces, taler tilsyneladende ikke samme sprog. Bygherrerne forstår ikke altid, at det kan skabe voldsomme problemer, når de nøler med at træffe beslutninger og dermed presser rådgiverne både på tid og kompetencer - og indtjeningspotentiale.

Nogle offentlige bygherrer mangler ganske enkelt viden og kompetencer til at gennemføre et byggeri. Det gør det ikke lettere for rådgiveren, som jo ofte skal skyde bygherrens drømme ned, fordi de ikke er realistiske, hverken i forhold til budget eller rent byggeteknisk. Det får bygherren til at surmule og fravælge rådgiveren næste gang.

FRI’s informationschef rammer derfor også plet, når hun kræver, at bygherren træffer rettidige beslutninger, og at rådgiverne skal gøre bygherren klart, hvilke beslutninger, der må træffes hvornår.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|