23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Skou Gruppen, Krifa og Grundfos
Skou Gruppen

Den 1. november 2016 er Freddy Hansen tiltrådt som tilbudschef hos den nordsjællandske entreprenørvirksomhed, Skou Gruppen A/S.

43-årige Freddy Hansen kommer fra en stilling som tilbudschef i entreprenørvirksomheden A/S Julius Nielsen & Søn, som han har haft de seneste to år. På sin vej dertil er Freddy Hansen bogstavelig talt kravlet op ad karrierestien siden 1989, hvor han startede som arbejdsdreng hos Julius Nielsen & Søn.

Han hentede morgenbrød til svendene og fejede på byggepladsen, når de andre var gået hjem. Jobbet som arbejdsdreng og stemningen på en byggeplads gav blod på tanden til mere. I 1993 blev Freddy Hansen færdigudlært som tømrer.

Herefter blev han ansat som svend hos Julius Nielsen & Søn, og efter nogle år fik jeg chancen for at blive formand på byggesager. Efter ni år som formand blev jeg forfremmet til byggeleder.

Efter kun ét år som byggeleder tog Freddy Hansen springet væk fra byggepladsen, hvor det hele startede og rykkede ind på kontoret i 2003 til en stilling som beregner.

Ved siden af jobbet som beregner begyndte Freddy Hansen på Byggeriets Lederuddannelse i foråret 2013. Den halvanden år lange uddannelse førte ham endnu et trin op ad karrierestigen hos Julius Nielsen & Søn, hvor han blev tilbudschef i sommeren 2014.

Freddy Hansen er født og opvokset i Brøndby. I dag bor han i Albertslund i et rækkehus med sin kone og to af deres tilsammen fire sammenbragte børn.

Hans erhverv inden for byggebranchen afspejler sig også i hans fritidsaktiviteter. Han er blandt andet amatørfotograf, hvor et af favoritmotiverne er arkitektur.

Krifa

Ole Skjold Petersen er tiltrådt som serviceleder i Krifa.

Han er 38 år og kommer fra en stilling som ledende pedel på Rudehøj Efterskole. Han ønsker at være katalysator for, at Krifas serviceafdeling løser sine opgaver på en måde, så de spreder god arbejdslyst blandt Krifas medarbejdere.

Ole Skjold Petersen er uddannet tømrer og har også arbejdet som tømrer.

Grundfos

Martin Andersen er den 1. november tiltrådt stillingen som salgschef for Bygge og Anlæg - VVS i det danske Grundfos-salgsselskab Grundfos DK A/S.

Det er en erfaren Grundfos-medarbejder, som foreløbig har været 16 år i Grundfos-koncernen. Martin Andersen kommer fra en stilling som Business Development Director for Building Services Distribution på europæisk plan.

Han har desuden arbejdet med logistik og beskæftiget sig med produktudvikling og ansvar for salg i forbindelse med international forretningsudvikling.

Han har samtidig stærke relationer til både grossister og OEM-kanalerne i såvel Danmark som på det europæiske marked.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078