23948sdkhjf

Nyt hovedsæde modtager naturstenpris

Tøjkoncernen Bestsellers nye hovedsæde i Aarhus er beklædt med italiensk kalksten
Hvert år uddeler Stenhuggerlaget i Danmark Naturstensprisen, og i år går prisen til Bestsellers nye domicil i Aarhus, som er designet af arkitektfirmaet C.F. Møller.

Det nye hovedsæde ligger placeret ved vandkanten ved Aarhus havn, hvor det står beklædt med den italienske kalksten Grigio Bottarga, som også går igen inde i byggeriet,

- Der er brugt natursten i en grad, man ikke ser så ofte i Danmark. Bestsellers hus har fået et udtryk, hvor naturstensmaterialer af høj kvalitet er i fokus både indvendigt og udvendigt. Når vi nu giver prisen til Bestseller håber vi, at flere får øjnene op for det rene og mere organiske udtryk, som natursten giver, siger Stenhuggerlaugets oldermand, Ole Buchhave Grage, om motiveringen for at præmiere Bestseller i en pressemeddelelse.

Fælles ambitioner

Hos C.F. Møller, der også har designet Bestseller logistikcenter Nord ved Haderslev, er der naturligt nok stolthed over prisen.

- Naturstensprisen er en pris, der er grund til at være stolt over, da den kan tilskrives fælles ambitioner mellem C.F. Møller og Bestseller om at skabe kvalitet og gode medarbejderforhold igennem arkitektur og materialer, der er smukke at se på, holder mange år og samtidig viser nye måder at bruge kendte materialer på, udtaler Julian Weyer, der er arkitekt og partner hos C.F. Møller, i en pressemeddelelse.

En by i byen

Bestsellers hovedsæde ved Aarhus havn er på 46.000 kvm og godt 800 medarbejdere har deres daglige gang i kontorkomplekset.

Byggeriet består af en række bygningskroppe, der ligger forskudt i forhold til hinanden og er forbundet af forskellige udearealer indimellem, for eksempel atrier, terrasser og taghaver.

Blandingen af kontorer og udearealer skaber en fornemmelse af, at der er tale om en by i byen.

Komplekset, der har kanaler og vand på alle fire sider, markerer indgangen til den nye, urbane bydel på Aarhus’ havnefront. Netop beliggenheden har også været i tankerne hos Bestseller.

- Bygningen er placeret et centralt sted i Aarhus, hvor mange mennesker færdes hver dag, og derfor har det været vigtigt for os at bygge noget smukt, der passer til byen og den øvrige arkitektur, siger Jesper Stubkier, kommunikationsansvarlig hos Bestseller i forbindelse med præmieringen.

Naturstensprisen 2016 overrækkes 9. november i den nye Bestseller-bygning.

brahe
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109