23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Skru op for charmen og ansæt en lærling

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad
Arbejdsgivere inden for stort set alle håndværksfag skruer ekstra op for charmen i denne tid. Eller det burde de i hvert fald gøre. Arbejdsgivernes organisationer har for længst set skriften på væggen. Hvis man ikke får rekrutteret nogle unge mennesker til erhvervsuddannelserne nu, så vil manglen på kompetent arbejdskraft være så udbredt om tre-fire år, at mange virksomheder risikerer at bukke under.

Brolæggerlaugets oldermand, Claus Johnsen, har siden foråret været rundt i landet for at gøre opmærksom på faget. Og forleden skabte oldermanden for Københavns Murerlaug opmærksomhed omkring mureruddannelsen med en lidt vovet kampagne-video*, som nærmest gik viralt.

Også gulvlæggerfaget er på banen med en kampagne, som skal åbne de unges øjne for, at man faktisk godt kan skabe en karriere og et godt udkomme ved at vælge dén uddannelse.

Fælles for alle kampagnerne er imidlertid, at de burde have været sat i søen for mindst et år siden.

For hvordan skal de unge kunne vælge at blive f.eks. gulvlæggere eller brolæggere, når de ikke kender til uddannelserne?

De fleste, der i dag vælger gulvlæggerfaget, kender en i faget. Enten familie eller venner. Men skal kendskabsgraden øges, så skal håndværksfagene for alvor ud og slå på den helt store tromme i den kommende tid for at sikre fremtidens kompetente arbejdskraft.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093