23948sdkhjf

Stabile forventninger præger byggeriet

Der er ikke den store forskel på forventningerne i oktober og september i år i byggeriet, viser nye tal fra Danmarks Statistik
Forventningerne til beskæftigelsen og ordrebeholdningen for bygge- og anlæg er nogenlunde på samme niveau i oktober som i september 2016.

Det er især de mindre virksomheder, der har positive beskæftigelsesforventninger, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

- Byggeriets grundform er forholdsvis god. Men det er meget sjældent, at alle delbrancherne indenfor bygge og anlæg bevæger sig fremad samtidig. I øjeblikket trækker især nybyggeriet af boliger i positiv retning, mens især vejanlægsområdet er udfordret, siger cheføkonom i Dansk Byggeri, Bo Sandberg, i en pressemeddelelse.

- Anlægsområdet lider under, at Femern-forbindelsen er udskudt på ubestemt tid, og at der generelt på vejområdet i øjeblikket færdiggøres flere opgaver end der påbegyndes, fortsætter han.

Positive vvs’ere

Mens anlægsentreprenørerne er knap så positive, ser det anderledes ud med vvs’erne.

De har de mest positive forventninger til den fremtidige udvikling i omsætning og beskæftigelse de kommende tre måneder, fremgår det.

Og de positive forventninger kan også aflæses i ordrebøgerne, lyder det fra Tekniq, der fremhæver, at vvs-virksomhederne i oktober 2016 i gennemsnit havde en ordrebeholdning på 5,2 måneder.

Det er en stigning på knap en måned i forhold til oktober 2015.

- De positive forventninger er et udtryk for, at installationsbranchen er inde i en god udvikling med en pæn aktivitetsvækst. Samtidig er branchen mindre påvirket end andre dele af byggeriet af, at vinteren nærmer sig, siger Rasmus Larsen, økonomisk konsulent i Tekniq.

- Derudover så bidrager den grønne omstilling i form af energieffektivisering og automation i industrien til branchens aktivitet. Det skal dog bemærkes, at det ikke er alle markeder og geografiske områder i installationsbranchen, der er præget af samme optimisme, fastslår han.

jsk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093