23948sdkhjf

PFA finder lejer til postgård

Det centralt beliggende posthus i Købmagergade i København huser fremover butikker og kontorer
Postdanmark, der nu hedder PostNord, har i de senere år nedlagt stort set alle sine posthuse over hele landet. Således også det den kendte Postgaarden på Købmagergade i København.

Bygningen fik 235 år som centralt posthus, men får nu et nyt liv. PFA Ejendomme købte ejendommen i 2014 for omkring 400 mio. kroner med henblik på at forvandle ejendommen til butikker og kontorer.

Nu har PFA Ejendomme udlejet det største lejemål i ejendommen til en endnu ukendt international detailvirksomhed, som flytter ind i de nye lokaler til næste år. Det drejer sig om 1.700 kvm hvoraf de 1.325 kvm er butiksareal.

Ifølge en pressemeddelelse vil den nye lejer selv på et senere tidspunkt fortælle yderligere om planerne for lokalerne.

"Vi er meget tilfredse med, at det er lykkedes at finde en spændende international lejer til det største og derfor vigtige butiksareal i Postgaarden. Det er en ikonisk bygning på en central adresse i København, og det har derfor været vigtigt for os at finde lejere, der passer til ejendommens særlige profil. Det mener vi er lykkedes både med den nye aftale og med de lejere, vi tidligere har indgået aftaler med", siger direktør i PFA Ejendomme Michael Bruhn i pressemeddelelsen.

Stort set udlejet

Den nye lejer slutter sig til virksomheder som møbelproducenterne Republic of Fritz Hansen og Fredericia Furniture samt rejsesøgemaskinen Momondo, der allerede har sikret sig at blive en del af den historiske postbygning.

Det er ejendomsudviklingsselskabet Revco Property Development, der i samarbejde med PFA Ejendomme står for at udvikle ejendommen fra et historisk postkontor til en moderne ejendom.

Michael Bruun har tidligere til Berlingske Business udtalt, at PFA Ejendomme vil bruge mellem 200 og 300 mio. kroner på at omdanne ejendommen til kontorer og butikker.

Ifølge Revcos adm. direktør Ulrik K. Larsen er projektet med den nye lejer nu 95 procent udlejet, og der mangler nu kun lejere til et eller to mindre butiksarealer på mellem 175 og 450 kvm.
Læs mere om: PFA
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187