Materielgårde som brik i udliciteringer

Skal betale husleje







En kommune, der vælger hel eller delvis udlicitering af park- og vejdriftsfunktioner, har oftest en eller flere materielgårde, der skal tages hensyn til. Det samme gælder naturligvis de medarbejdere, der arbejder i den kommunale vej- og parkdrift. Normalt er det sådan, at den private virksomhed, der vinder opgaven i en udliciteringsproces, overtager de medarbejdere, der her ansat i materielgårdene, og det er noget, som anlægsgartnerfirmaerne er vant til at håndtere. Men tilbage står spørgsmålet; Hvad med materielgården, hvis hele opgaven udliciteres, og her ramler de private virksomheder lidt ind i et problem: "Fakta er det ofte sådan, at vi som privat aktør skal overtage driften af materielgården i den periode, vi har opgaven", fortæller divisionsdirektør i HedeDanmark, Søren Bo Johansen. Men det er ikke hele problemstillingen. "Vi skal ofte også betale husleje af materielgården. En husleje, som vi pålægges i den periode, vi har opgaven, og det er uanset om vi vælger at bruge materielgården eller ej", siger Søren Bo Johansen. Sagen er nemlig den, at en privat virksomhed, der overtager opgaverne, typisk ikke har brug for den materielgård, hvis opgaver man overtager. Her har firmaet ofte en afdeling eller et andet tilholdssted i nærheden, så behovet er meget begrænset. "Det betyder at vi pålignes en udgift, som skal indregnes som en omkostning i det tilbud, vi laver for at vinde opgaven. Men hvis kommunen går ind med et kontrolbud, så skal de ikke medregne den samme udgift, for den afholder vi jo, og det betyder at vi skal løbe stærkere for at tjene pengene hjem. Det kan give en reel skævvridning i den måde, tilbuddene regnes på". I værste fald kan det betyde at kommunen selv er billigere end de private, fordi vi skal medregne omkostningen, hvor de ikke skal", siger divisionsdirektøren, der tilføjer at netop materielgårdene, der jo er kommunale bygninger, kan ses som et lidt skjult våben til selv at vinde opgaven.