Den aktuelle cykelparkeringskapacitet omkring banegården i Aarhus er ikke tilstrækkelig, og derfor har kommunen været ude med et udbud på et cykelhotel, som nu er annulleret.
"Banedanmarks offentliggørelse af de mulige ændringer af Bruuns Bro i forbindelse med elektrificeringen af togdriften betyder, at vi har behov for at sikre os, at de to projekter vil kunne passe sammen. Det er derfor nødvendigt at gentænke den udbudte opgave omkring cykelhotellet, og derfor har vi valgt at annullere udbuddet", forklarer Pablo Celis, der er projektleder i Aarhus Cykelby, i en pressemeddelelse.