23948sdkhjf

Sønderborg opfører parkeringshus med rekreativt område

Parkeringshuset får plads til 385 biler og bygges i nærheden af kommende hotel
Entreprenørvirksomheden CG Jensen har taget hul på byggeriet af et nyt parkeringshus på havnen i Sønderborg.

Dermed er starten gået til et byggeri der ifølge Sønderborg Kommune er af mere ekstraordinær karakter. Der er nemlig ikke bare tale om et parkeringhus, som skal kunne rumme 385 biler.

Bygningens arkitektur afspejler både naturen og det omkringliggende byrum, samtidig med at den er påtænkt funktioner som rekreativt område for naboer og kollegiets beboere.

Ifølge Sønderborg Kommunes hjemmeside bygges parkeringshuset op om en stålkonstruktion, der bærer tre parkeringsdæk. Den omspændes herefter af rustrød cortenstål, hvis fletstruktur er udset til at være befæstning for et dække af grøn efeu.

Mod syd og vest, på facaderne som vender ind mod det omkringliggende kollegium, indbygges større åbninger, der skal fungere som vertikale haverum.

Facaden bliver dækket af plantekasser i cortenstål og de beplantes med udvalgte sorter af slyngplanter, hvis farver varierer i forhold til årstiden. Facadens haverum tegner således et farverigt maleri, som vil være i en konstant forandring i takt med årstiderne og vejrligets skiften.

Den åbne struktur i varieret maskestørrelse sørger for en lys, luftig og varieret bygning, hvor solens daglige vandring og årstidernes skiften sætter sig præg.

Gangbro til hotel

Parkeringshuset, der er tegnet af Ravn Arkitektur og Møller & Grønborg, bygges tæt op ad af det kommende hotel Alsik, og hotellets gæster får en overdækket direkte adgang til parkeringshuset via en gangbro.

Bygningen vil ligeledes kunne forsynes med en adgang fra taget af P-huset til den højtliggende grund ved det nærliggende Gigthospital, der på den måde får adgang til parkeringspladser og de mange tilbud på havnearealerne nedenfor bakken.

Det gælder ikke mindst hotellets spaarealer og de kulturelle aktiviter i det kommende Multikulturhus.

Karakter af bypark

Parkeringshuset koster ifølge Sønderborg Kommunes hjemmeside 34 mio. kroner at opføre, men byrådet har bevilget yderligere seks mio. kroner. til et ekstra tagdække, som i fremtiden kan danne grundlag for en kombineret byhave/sportsplads.

Denne særlige femte facade vil fungere som byforskønnelse, fordi parkeringshuset fra højtliggende udsyn får karakter af en bypark.

Det skal ikke mindst komme hotellets og gigthospitalets gæster til gavn.

Facaden vil samtidig fungere som grønt opholdsrum for kollegiets beboere, der fra toppen vil få et fantastisk udsyn over dele af byen og Als Sund.

Der er dog ikke fundet penge til det ekstra tagdække, der derfor skal udføres som en særskilt etape senere.

brahe
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141