REGION HOVEDSTADEN
HILLERØDTerrænregulering
Hillerød Byråd skal på sit møde den 26. oktober blandt andet tage stilling til en ansøgning om landzonetilladelse til jordvold, terrænregulering og ny beplantning på Frederiksværksgade 197.
Kommunen konstaterede i starten af året, at det eksisterende beplantningsbælte mod øst mod Tjærebyvej og mod naboejendommen mod syd var blevet fældet. Ejendommens ejer oplyste, at der var ønske om etablering af en jordvold med beplantning for at begrænse indsyn til ejendommen og dens aktiviteter. Ejeren har søgt landzonetilladelse landzonetilladelse til etablering af en fire meter høj og otte meter bred jordvold. Jordvolden vil blive beplantet med en "vildtbeplantning". Der vil endvidere blive etableret et to-tre meter bredt græsbælte mod vejarealet, således at der ikke kan ske afvanding mod offentlig vej.