23948sdkhjf

Arkitema i norsk forskningsmiljø

Arkitema og Cubus vinder nyt stort teknologiprojekt ved universitetet i Bergen
Arkitema Architects og Cubus har vundet konkurrencen om at tegne den nye Energi- og Teknologibygning (EnTek) ved Universitet i Bergen.

Dermed kan visionerne om et større samarbejde mellem forskning og erhvervsliv begynde at tage form.

Forslaget gør det ifølge Arkitema nemt at samarbejde og opbygge relationer mellem universitet og erhvervsliv, og samtidig vil byggeriet give plads til en ny gade, der kobler universitet endnu tættere sammen med byen.

"Byggeriet vil give plads til et helt nyt byrum i Bergen, Science City, der samler flere af de eksisterende forskningsmiljøer", lyder det fra tegnestuen.

Bergen på landkortet

"Arkitekterne foreslår et godt byplanlægningsgreb. Ved at skabe åbne arealer, både inde og ude skabes et levende byggeri med mange træfpunkter", lyder det i juryens vurdering.

Visionen er at samarbejde på tværs af forskning og erhvervsliv, med ambitionen om at være en international portal for innovation indenfor energi, klima og teknologi.

Med i forslaget er etableringen af en gade fra syd mod UiB, der vil sikre, at den nye bygning bliver et knudepunkt for forskning og for Bergen.

"Universitet har historisk været en vigtig del af byens udvikling og dets bygninger er med til at danne de vigtigste og mest symbolladede byrum i Bergen. Vi har med Entek forslaget skabt et nyt dynamisk forsknings- og læringsmiljø, som med høj æstetisk kvalitet og optimal funktionalitet, forhåbentligt kan være medvirkende til at udvikle denne position", siger senior partner i Arkitema Architects Per Fischer.

kargaard
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094