Installatører opjusterer væksten
Installatørernes brancheforening opjusterer forventninger til vækst fra tre til fem procent efter en overraskende stigning i omsætning og beskæftigelse
"Efter en generel tilbagegang i dansk økonomi i andet halvår 2015 var der frygt for, at det spæde opsving var slut, før det for alvor kom i gang. Heldigvis er væksten nu tilbage, og det kan naturligvis mærkes i installationsbranchen", siger Niels Jørgen Hansen, adm. direktør i Tekniq, i en pressemeddelelse.
Langt fra 2008-niveau
På trods af aktivitetsstigningerne i 2015 og 2016 er installationsbranchen fortsat et stykke fra toppen i 2008.
I første halvår af 2016 var branchens samlede omsætning på 22,5 mia. kroner - 13 procent lavere end i første halvår 2008, hvor installationsbranchen omsatte for knap 3,5 mia. kroner mere.
Omsætningsforskellen mellem 2016 og 2008 viser, at branchen før har håndteret et større kapacitetspres, men de seneste års udvikling i installationsbranchen medfører dog, at afstanden til fuld kapacitetsudnyttelse bliver mindre. Det betyder, at rekruttering af kvalificeret arbejdskraft i stigende grad bliver en udfordring for installationsvirksomhederne.
"Når ledigheden er meget lav, er det afgørende, at branchen styrker produktiviteten, fremmer indsatsen for at fastholde medarbejdere og benytter forskellige rekrutteringsmuligheder. Det er den bedste kur mod, at mangel på arbejdskraft kommer til at begrænse aktiviteten fremadrettet", siger Niels Jørgen Hansen.
Installationsbranchen voksede i første halvår 2016 med 1,3 mia. kroner til 22,5 mia. kroner. Heraf havde vvs-branchen den største relative fremgang på 7,8 procent, mens el-branchen voksede med 5,3 procent. Branchen forventer en vækst på fire procent i 2017.
munk
Vækst i Installationsbranchen
Installationsbranchen voksede i første halvår 2016 med 1,3 mia. kroner til 22,5 mia. kroner. Vvs-branchen havde størst relativ fremgang på 7,8 procent. El-branchen voksede med 5,3 procent.
I 2016 ventes nu en samlet vækst i branchen på fem procent.
I 2017 ventes en vækst på fire procent.
Kilde: Tekniq
Installationsbranchen voksede i første halvår 2016 med 1,3 mia. kroner til 22,5 mia. kroner. Vvs-branchen havde størst relativ fremgang på 7,8 procent. El-branchen voksede med 5,3 procent.
I 2016 ventes nu en samlet vækst i branchen på fem procent.
I 2017 ventes en vækst på fire procent.
Kilde: Tekniq