23948sdkhjf

Vikingeskibsmuseet i Roskilde er en plimsoller

Det bliver dyrt men nødvendigt med en gennemgribende renovering af Danmarks ikoniske vikingeskibshal. Og det haster, ifølge ny rappport fra Teknologisk Institut
Vi vidste det godt. Men nu er det officielt: Vikingeskibsmuseet i Roskilde er i en elendig forfatning og skal renoveres inden for få år.

Det har Teknologisk Institut konkluderet i en netop offentliggjort rapport.

Eksperterne har vurderet levetiden på facaden, der vender mod fjorden og som længe har været ramt af krakeleringer i betonen. Senest fik bygningen en del tæsk af Bodil, orkanen der gik i land i december 2013.

Hvis de ikoniske haller, tegnet af Erik Christian Sørensen, ikke inden for de næste 10 år bliver gennemrenoveret vil det, ifølge Teknologisk Institut, være for sent at reparere på bygningen.

Vil være forpasset

Selv om det meste af armeringsjernet i søjler og bjælker på den fredede bygning fra 1969 er intakt, er der trængt vand ind i en række gamle skader på betonen. Her har rust reduceret armeringens tykkelse med »op til 60 procent«, fremgår det af rapporten.

Og restaureres de bærende dele ikke senest 2026, vil »tidspunktet for en økonomisk forsvarlig reparation« være forpasset, fortæller forskerne i vurderingen, der tager forbehold for, at der ikke i den periode trænger yderligere fugt ind i murværket, skriver dagbladet Politiken.

»At vi har så kort en tidsfrist, er for mig meget skræmmende, men det underbygger desværre de iagttagelser, vi går og gør os i det daglige", siger museumsdirektør Tinna Damgård Sørensen til avisen.

En gennemgribende renovering af hallen vil løbe op i cirka 75 millioner kroner, er det tidligere blevet vurderet.

Det lykkedes ikke før Arkbygs deadline at få en kommentar fra museets arkitektoniske rådgiver, Henrik Terkelsen, men til Politiken siger han, at man må banke al dækbeton af alle bygningens overflader og siden reetablere det beskyttende lag.

»Det er et megaprojekt, men mindre end hvis man fortsætter med lappeløsninger som vil kræve nye reparationer efter ganske få år. Man må lave en grundlæggende istandsættelse", lyder det fra Henrik Terkelsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11