Egedal Kommune med borgmester Willy Eliasen (V) i spidsen modtog forleden en usædvanlig pris. Scandinavian Green Roof Award uddeles hvert år og præmierer det bedste og mest bæredygtige grønne tag i Skandinavien.
Prisen går til rådhusets taghave, som landskabsarkitekterne SLA har tegnet.
Den store grønne taghave bruger lokale plantearter til at skabe et frodigt og grønt naturrum for både rådhusets ansatte og Egedals borgere.