23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Aarhus Tech forventer flere brolæggere

Fem har indtil nu fået svendebrev som brolægger fra Aarhus Tech, og skolen forventer, at det antal vil stige i takt med, at uddannelsen på skolen bliver mere kendt

Siden Aarhus Tech i 2010/2011 kom på landkortet over uddannelsesinstitutioner, der uddanner brolæggere, har skolen sendt fem ud med et svendebrev i hånden.





De fem er fordelt på to svendeprøvehold, fortæller uddannelseschef på Aarhus Tech, Kenneth Sjøberg Wolff, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.





”Så det er en lille uddannelse”, siger han og gør opmærksom på, at der er tale om et speciale på struktøruddannelsen.





”Vores forventning er stigende interesse fra elever og stigende efterspørgsel fra virksomhederne”, fortsætter han og understreger, at uddannelsen er noget, skolen holder fast i, selvom holdene lige nu ikke er så store.





Uddannelse skal vokse



I alt er 10-15 i gang på nuværende tidspunkt, fortæller Kenneth Sjøberg Wolff og oplyser, at skolen oprettede brolæggermuligheden på baggrund af efterspørgsel, og fordi de havde lærerkompetencerne i huset.





”Det gjorde det naturligt at starte den op. Det krævede ikke så meget”, siger han.





Uddannelsen tager tre et halvt år.





”Så der er lidt modningstid fra de starter, til de bliver færdige”, siger uddannelseschefen og peger på, at uddannelsen er inde i en tid, hvor den skal blive kendt.





”Jeg tror, der med tiden kommer mere volumen. Jeg tror, den vil udvikle sig. Ikke så meget, at den kommer op på murer eller tømrer, men der skal nok komme flere på”, siger han.





Ud over Aarhus Tech kan man uddanne sig til brolægger i København og Horsens.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141