DAGENS LEDER: Skæv forrentning af samfundskapitalen
Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad
Men det er heldigvis ikke mismod det hele. For der er faktisk en lang række kommuner, som øger investeringerne. Endda så meget at det ved en gennemgang af de kommunale budgetter fra 2016 til 2019 kan konstateres, at de samlede investeringer i kommunerne i bygge- og anlægsprojekter stiger med cirka seks mia. kroner.
Det er en rigtig god melding for bygge- og anlægsbranchen, men så sandelig også for samfundet. Den samfundskapital, der er bundet i bygninger og anlæg i kommunerne, tilhører hele samfundet og det er kommunernes opgave at forvalte og forrente denne samfundskapitel så effektivt som muligt.
Kommunernes økonomiske formåen er vidt forskellig og kombineret med, at også de kommunale evner og kompetencer er vidt forskellige, hindrer det en fornuftig forrentning af samfundskapitalen.
Det at drive en kommune effektivt handler nemlig ikke kun om penge, men også om overblik, herunder systematisk og planlagt vedligeholdelse. Og det handler om politisk indsigt, mod og vilje.