23948sdkhjf

Populært spil fører til ulovlig indtrængen på byggeplads

Flere personer har forsøgt at trænge ind på DTU-byggeplads i Lyngby for at spille populært Pokémon-spil på mobilen
Det er lige nu den helt store dille at jagte og fange de såkaldte Pokémon-figurer på gader og stræder med mobiltelefonen og computerspillet Pokémon Go.

Men det er ikke alle steder, at de små figurer er lige ønskede. Et såkaldt Pokémon Gym, som er et sted hvor Pokémons slås mod hinanden, er blevet spottet på en af byggepladserne på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby nord for København, og flere personer har forsøgt at trænge ind, skriver dr.dk.

Derfor advarer universitetet nu på sin Facebook-side spilentusiaster mod at gå ind på byggepladsen.

”Vi opfordrer folk til at holde sig væk fra byggepladsen. Det er ulovligt at opholde sig der uden et legitimt formål, og det kan være forbundet med betydelig fare”, siger beredskabskoordinator på DTU, Jon Elmlund, til dr.dk.

Udover at advare Pokémon-spillere mod at gå ind på byggepladsen, har universitet også rettet henvendelse til spiludvikleren for at få fjernet den ubudne gæst, fortæller Jon Elmlund.

”Vi har kontaktet spiludvikleren for at få netop denne Pokémon fjernet og placeret et andet sted på DTU”, siger han.

Pokémon Go
Pokémon Go spilles på en smartphone, som trækker data fra kort-programmet Google Maps. Ved hjælp af telefonens kamera blandes den virtuelle verden med virkeligheden, så Pokémon-figurerne dukker op foran én, hvor man så skal fange dem.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14