Tekniske spørgsmål, fristudsættelser og rettelser til udbudsmaterialet er hverdagskost for de entreprenører, der skal regne tilbuddene på det kommende supersygehus DNV i Gødstrup ved Herning.
Og jo større byggeriet er, jo mere kompliceret er det. Lige nu i disse dage gælder det teknik- og apteringsentrepriserne, og på tirsdag er der frist for at indsende tilbud på apteringen og de tekniske installationer i det store sygehus.