23948sdkhjf

Flügger henter ny topchef i egne rækker

Salgsdirektør Jimmy Mortensen overtager posten som adm. direktør fra Peter Røpke den 1. august
Opdateret 7/7-16 kl. 8:16: Afsnit med bestyrelsesformand Carl Trock er tilføjet

Malingproducenten Flügger får ny adm. direktør fra 1. august 2016, hvor den nuværende salgsdirektør Jimmi Mortensen overtager rollen som øverste chef for Flügger.

Det oplyser Flügger i en fondsbørsmeddelelse

Ansættelsen betyder, at Flügger hurtigere end forventet har en afløser klar for Peter Røpke, som i maj annoncerede, at han forlader posten til fordel for et job som adm. direktør hos danske RTX.

Jimmi Mortensen kom til Flügger i februar 2015, og virksomheden har i den forgangne periode arbejdet på at styrke organisationen på de væsentligste poster.

"Salgsfremgang kombineret med en god forståelse for drift og udvikling af forretningen var blandt bestyrelsens bevæggrunde for at pege på Jimmi Mortensen som CEO", skriver Flügger i meddelelsen.

Den interne rekruttering til direktørposten betyder, at Peter Røpke nu er fritstillet, og at nuværende koncerndirektør, Ulf Schnack, midlertidigt overtager posten som adm. direktør i resten af juli, hvorefter han vender tilbage til posten som koncerndirektør i Flügger A/S.

Flüggers betyrelsesformand, Carl Trock, understreger i et interview med Licitationen - Byggeriets Dagblad , at den nye adm. direktør skal sikre kontinuitet i virksomheden i forbindelse med implementering af Flüggers nye strategi.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125