23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra SLA, Outline Vinduer og DT Group
SLA

Arkitektvirksomheden SLA har fået to nye bestyrelsesmedlemmer.

Mette Lis Andersen bliver ny bestyrelsesformand. Hun er formand for bestyrelsen for Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, samt medlem af en række andre bestyrelser og advisory boards.

Mette Lis Andersen har tidligere været adm. direktør for Realdania By, hvor hun har gennemført en omfattende udvikling af Realdanias kompetencecenter for areal- og byudvikling. Inden da har hun i en årrække haft topposter hos Københavns Kommune, DSB og Hillerød Kommune samt drevet privat konsulentvirksomhed, som hun genåbnede sidste år.

Frants Nielsen indtræder i bestyrelsen. Han er adm. direktør i arkitektvirksomheden Dorte Mandrup Arkitekter og har tidligere blandt andet været partner og direktør i konsulentvirksomheden Werksted, der arbejder med kreativ forretningsudvikling, samt vicedirektør i Henning Larsen Architects. Her havde han ansvar for drift, professionalisering og organisationsudvikling, ikke mindst internationalt i forbindelse med tegnestuens etablering i Europa og Mellemøsten.

SLA’s bestyrelse består i øvrigt af partnerne Rasmus Astrup og Stig L. Andersson samt adm. direktør og partner Mette Skjold.

Outline Vinduer

Lena Markussen, 44 år, er ansat som intern sælger hos vinduesproducenten Outline Vinduer. Hun er uddannet markedsøkonom og merkonom og kommer senest fra en stilling som souschef hos teknikgrossisten Belmaflex A/S i Farsø, hvor hun har arbejdet siden 2003. Tidligere har Lena Markussen arbejdet med indkøb og salg hos handelsvirksomheden August Klewen ApS.

I sin nye stilling hos Outline Vinduer skal hun primært arbejdet med rådgivning og vejledning af kunder, ordrebehandling samt håndtering af forespørgsler og tilbud.

DT Group

Tue Brodersen, 54 år, er ansat som operational auditor hos byggematerialeleverandøren DT Group.

Han er uddannet cand.merc. og kommer fra en stilling som søæger hos en af DT Groups danske forretningsenheder, byggemarkedskæden Silvan, Tidligere har Tue Brodersen blandt andet arbejdet som controller.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188