23948sdkhjf

Shoppingcenter er godt på vej

Næste år åbner ”Kronen Vanløse” med 75 butikker og restauranter i et af Københavns vækstområder
I efteråret 2017 får københavnerbydelen Vanløse et nyt, moderne centrum med både shoppingcenter og attraktive boliger.

Navnet på det nye center bliver Kronen Vanløse og interessen er på forhånd stor. 65 procent af butiksarealet, som omfatter 75 butikker og restauranter, er allerede udlejet til blandt andet supermarkedskæden Føtex og tøjkoncernen H&M.

Bag Kronen Vanløse står den pan-europæiske ejendomsforvalter Tristan Capital Partners og Solstra Capital Partners som er ejere og bygherrer på projektet

”Vi skaber med Kronen Vanløse et nyt, moderne centrum i hjertet af Vanløse, som kommer til at blive enten hjem eller arbejdsplads for rigtig mange mennesker i fremtiden. Men måske vigtigst af alt, så håber vi, at det med den centrale placering og det brede udvalg af butikker og restauranter bliver et naturligt samlingspunkt i det daglige for alle byens borgere”, siger Oscar Crohn, der er stifter og partner i Solstra Capital

Bydel i vækst

Det nye shoppingcenter ligger i et af vækstområderne i Københavns Kommune.

Antallet af borgere i Vanløse er nemlig støt stigende, og det samlede forbrug blandt dets borgere forventes at være steget 15-20 procent i 2020.

I Vanløse og opland bor der 177.000 mennesker med et dagligvareforbrug på 4,1 mia. kroner og et udvalgsvareforbrug på 4,2 mia kroner. Men antallet af butikker med udvalgsvarer er begrænset i forhold til bydele med samme befolkningssammensætning.

Når Vanløses nye centrum med boliger og shoppingcenter står klar i efteråret 2017, er det med en forventning om, at 4,3 mio. mennesker vil besøge de mange butikker og restauranter.

De kommer til at nyde godt af 75 butikker og restauranter fordelt på stueetagen og første etage og de mange butikker kommer til at omfatte dagligvarer, indretning og mode.

Boliger på toppen

Centerets design og indretning er udført af Leonard Design Architects fra London.

Oven på centret, på anden, tredje og fjerde etage, udbydes i alt 14.000 kvm bolig.

Det er Sangberg Architechts, som står bag udformningen af de nye boliger, der udgøres af kompakte byhuse omgivet af en række grønne områder, en uforlignelig udsigt, samt et væld af indkøbsmuligheder et par trappetrin fra døren.

Kronen Vanløse kommer desuden til at indeholde et 1.000 kvm stort fitnesscenter, et torv i direkte forbindelse med Metro og S-togsstation, en stor, sydvendt terrasse med cafeer og restauranter, en parkeringskælder med 400 pladser og 1700 cykelparkeringspladser. brahe

Kronen-navnet
Samlingspunkt har været centralt i overvejelserne omkring navnet på Vanløses nye centrum og shoppingcenter. En krone symboliserer samling, hvilket er den funktion, bygherren håber ”Kronen Vanløse” får.
Samtidig har navnet Kronen en stærk historisk forbindelse til Vanløse og dansk detailhandel. På Jyllingevej 56 i Vanløse kan man nemlig stadig se skorstenen efter margarinefabrikken ”Kronen”, der blev grundlagt i 1914 og kom til at udgøre den spæde start til det der senere blev Irma-kæden.
Kronen Vanløse markerer også, at dette er centrum af Vanløse med Vanløse Torv, butikker, offentlig transport og kulturhus.
Endelig kan Kronen Vanløse med boliger og gårdhaver i forskellige højder oven på shoppingcentret minde om en dekoration, der afslutter og pryder en bygning, eller en trækrone, der folder sig ud over Vanløse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112