DEBAT: PSO-exit kan kun gå for langsomt
Med udsigten til en afskaffelse af PSO-afgiften vil bevillingerne grøn omstilling af energiforsyningen ikke længere være bestemt af ustabile oliepriser, skriver Jens Otte Damborg, formand for brancheforeningen Glasindustrien
En god og sober drøftelse omfattede samtidig vort ønske om at reducere – eller endnu bedre helt fjerne – den omstridte PSO-afgift, som siden sin indførelse i 1998 har kostet vore medlemmer millioner af kostbare valutakroner og bremset deres konkurrencekraft. I åben konkurrence med for eksempel tyske virksomheder om de tunge europæiske ordrer betød det selvsagt en bet af de helt store.
Det var derfor med stor lettelse, at vi modtog Hans Christian Schmidts forsikring om, at han personligt var på vores side og, at han ville arbejde for det, der nu ser ud til at blive til virkelighed: PSO afgiften fejes af banen.
Et skub i den rigtige retning
Ganske vist har EU skubbet regeringen i den rigtige retning og påpeget, at PSO midler til for eksempel vindmølleindustrien er ulovlige statssubsidier til en udvalgt branche. Og at støtten kun bevilges danske producenter, hvilket heller ikke er kosher i EU. Men vi er nu af den overbevisning, at regeringen selv uden den hjælpende hånd havde fundet vejen efter at have modtaget ikke bare vores, men også en række andre erhvervsorganisationers beklagelser over den urimelige afgift.
Nu er det jo ikke sådan, at Glasindustrien ikke kan bifalde bestræbelserne for at producere grønnere energi. At midlerne til formålet på lige fod med andre subsidieordninger skal hentes på finansloven, anser vi imidlertid for en god beslutning. Vi har aldrig kunnet forstå, hvorfor energitunge producenter på vegne af af en politisk ambition skal straffes hårdere end andre. I reglen er det jo nemlig også dem, der bidrager mest til det nationale husholdningsregnskab, for eksempel gennem eksport.
Afgift på himmelflugt
Samtidig betyder en finansiering over finansloven, at bevillingerne til den grønne omstilling ikke længere er bestemt af fluktuerende oliepriser eller af politisk regulering af elpriserne. Det var den mekanik, der sendte PSO-afgiften på en helt urimelig himmelflugt.
Nu bliver det mere gennemsigtigt, at visse industrier i Danmark kun kan overleve på støtten og, hvor meget de så egentlig koster. Om det er ret og rimeligt, kan danskerne så tage stilling til, når kortene er lagt åbent frem.
Regeringen mener, at kompensationen for den manglende PSO-indtægt i statskassen skal hentes gennem højere personskatter. Det er der nok ikke bred enighed om, så efter alt at dømme skal Claus Hjort Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på en ny tur med skattekortet: Hvor ligger der syv mia. om året begravet?
Den gode nyhed er, at danske familier i hvert fald får billigere el i stikkontakterne.
Og at vi igen kan sende glasprodukter over grænserne til konkurrencedygtige priser uden at blive mobbet af de større i klassen.
Det kan da kun være godt.
