I et industrikvarter i Greve uden for København omkranset af lettere kedelige grå bygninger og indhegninger samt en motorvej, der afskærer de mange virksomheder fra et nærliggende villakvarter, ligger en af byggebranchens succesrige væksthistorier.
Råhusentreprenøren LM Byg A/S har fuldt en støt stigende vækstkurve siden starten i 1987; de røde tal har aldrig været at finde på bundlinjen, og sidste år rundede entreprenørvirksomheden en omsætning på 400 mio. kroner.