23948sdkhjf

Københavns drøm om fritlagt å er bristet

Det bliver for dyrt at nedgrave trafikken på Åboulevard og fritlægge Ladegårds Å i København, erkender borgmester
Med en pris på op mod 10 mia. kroner bliver det ikke muligt for Københavns Kommune at realisere drømmen om at nedgrave trafikken på Åboulevard med en fritlægning af Ladegårds Å til følge.

Derfor vil teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) nu have Københavns Borgerrepræsentation til at tage stilling til en redrivning af den sekssporede motortrafikvejsbro Bispeengbuen på grænsen mellem København og Frederiksberg kommuner. Morten Kabell foreslår i stedet en noget billigere nedgravet tunnel.

”For et væsentligt lavere beløb kan vi kaste os over nedrivningen af Bispeengbuen. Her er stort potentiale for byudvikling, hvis vi eliminerer den massive betonklods, får gravet trafikken ned og skaber grønne byrum i stedet. Det er en glimrende mulighed for at skabe en markant ændring til det bedre i det område”, siger Morten Kabell.

Anlægsloft i vejen

Omdannelsen forventes at kunne gennemføres inden for en økonomisk ramme mellem 2,1 og 2,6 mia. kroner, og en fokuseret omlægning af området omkring Bispeengbuen er også vurderet til at være der, hvor effekten per investeret krone er størst.

En af årsagerne, til at Københavns Kommune ikke kan finde finansiering til at fritlægge Ladegårdsåen, skal findes i det kommunale anlægsloft, som i 2017 falder fra 16,6 mia. kroner til 16,3 mia. kroner. Teknik- og Miljøudvalget skal mandag i næste uge tage stilling til resultaterne af forundersøgelsen af mulighederne for at etablere en trafiktunnel og anlægge en åpark langs Ågade og Åboulevard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094