Der er lys for enden af tunnelen. Også den af stål. Efter en kort periode med omstruktureringer hos tunnelproducenten og -leverandøren ViaCon, er der nu i bogstavelig forstand hul igennem igen.
Den danske afdeling i Aalborg er nu i fuld gang som selvstændigt firma, som ejes af ViaCon Finland.
Det er med den tidligere salgschef René Veggerby i spidsen. Han har 22 års erfaring med salg af ståltunneler i vidt forskellige størrelser og udformninger til det danske marked. Lige nu er ViaCon ved at færdiggøre to tunneler til levering på Djursland.